Om denne formular:
Den nye arvelov giver mulighed for, at I gyldigt kan træffe bestemmelse
om fordelingen af jeres sædvanlige indbo og jeres personlige effekter i et dokumenter,
som ikke behøver at være underskrevet for en notar eller for to vidner. Indbotestamentet
skal blot være dateret og underskrevet af jer personligt.
Indbotestamentet får først betydning for fordelingen ved længstlevendes død.
I kan oprette indbotestamentet som et supplement til et allerede oprettet notar-
eller vidnetestamente, og I kan også oprette indbotestamentet i de situationer,
hvor I ikke vil oprette et egentligt notar- eller vidnetestamente, fordi arvelovens
regler svarer til jeres ønsker.
Udtrykket sædvanligt indbo omfatter først og fremmest møbler, lamper, køkkengrej,
TV og radio, hårde hvidevarer. I kan også oprette indbotestamente vedrørende jeres
ægte tæpper eller malerier i hjemmet, men dog ikke egentlige, kostbarere samlinger
af f. eks. sølvgenstande, ægte tæpper og malerier.
Spisestel og sølvtøj er omfattet af begrebet sædvanligt indbo.
Personlige effekter omfatter bl. a. tøj,
fotos, ure og smykker.
I kan ikke i indbotestamentet testere over jeres samlinger af. f. eks. frimærker
eller mønter. I kan ejheller i indbotestamentet testere over jeres musikinstrumenter,
jeres pc, jeres bil, cykel, campingvogn eller båd, og I kan ikke i indbotestamentet
træffe bestemmelse om, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, og I kan heller
ikke bestemme, at boafgiften skal betales af boet.
Formularen giver mulighed for, at I bestemmer, om der skal være tale om en
fortrinsret for den begunstigede til at udtage effekterne inden for den pågældendes
arvelod, eller om der skal være tale om et såkaldt genstandslegat, som udtages forlods.
Formularen er beregnet til to oprettere, som ønsker at oprette et fælles indbotestamente,
hvad enten I er papirløst samlevende eller er lovformeligt gift, og hvad enten I
har børn eller ej.. Hvis du ønsker at oprette indbotestamentet alene, kan du bestille
formular nr. 286E.
Der medfølger en gennemgang af hver enkelt bestemmelse i testamentet
Formularen koster 250 kr. incl. moms.
Du får automatisk tilsendt dokumenterne som wordfil straks efter, at bestillingen
er nået igennem til os.
|